tirsdag den 6. november 2007

Jura

I dette indlæg vil jeg delagtiggøre dig -kære læser- i mit deltidsstudie på Aarhus Universitet (AU) på jurastudiet.

Studiet er opbygget omkring samme pensum som de unge håbefulde fuldtidsstuderende, vi har dog dobbelt så lang tid - men desværre kun 4 lektioner om ugen samt nogle få lørdagsseminarer.
Der kommer både unge og gamle, Vi går op til samme eksamener som fuldtidsstuderende, så det kan godt være lidt hedt, når vi også skal passe job, familie, sport og venner!
Men det er kanon spændende og viser en helt anden side end den tekniske person som jeg nu er!

Hvad skal han nu bruge det til kan man spørge?
Jo, jeg kunne godt tænke mig at kombinere min store tekniske indsigt med juraen. Virksomhedernes hverdag bliver mere og mere båret af teknik, teknik som en jurist ikke forstår 100% - den viden jeg kunne jeg godt tænke mig at formidle til juristen/advokaten.

Ingen kommentarer: