tirsdag den 13. november 2007

Så er valget igang

Nogle har måske læst mit indlæg i Jyllands Posten hvor jeg efterlyste et tema for valgkampen. Synes ikke vi er kommet nærmere dette tema. Jeg har aldrig forstået hvorfor Fogh udskrev dette valg. Men jeg håber naturligvis på, at de Konservative får et godt valg. det har de fortjent!

Godt valg allesammen

tirsdag den 6. november 2007

Jura

I dette indlæg vil jeg delagtiggøre dig -kære læser- i mit deltidsstudie på Aarhus Universitet (AU) på jurastudiet.

Studiet er opbygget omkring samme pensum som de unge håbefulde fuldtidsstuderende, vi har dog dobbelt så lang tid - men desværre kun 4 lektioner om ugen samt nogle få lørdagsseminarer.
Der kommer både unge og gamle, Vi går op til samme eksamener som fuldtidsstuderende, så det kan godt være lidt hedt, når vi også skal passe job, familie, sport og venner!
Men det er kanon spændende og viser en helt anden side end den tekniske person som jeg nu er!

Hvad skal han nu bruge det til kan man spørge?
Jo, jeg kunne godt tænke mig at kombinere min store tekniske indsigt med juraen. Virksomhedernes hverdag bliver mere og mere båret af teknik, teknik som en jurist ikke forstår 100% - den viden jeg kunne jeg godt tænke mig at formidle til juristen/advokaten.

Arbejde

I denne tråd vil jeg beskrive nogle elementer af mit arbejde.

Jeg er selvstændig konsulent indenfor forretningssystemer (Også kaldet ERP). Min forretning hedder zconsult og har udgangspunkt fra min privatadresse.

Typisk arbejder jeg med at finde det bedste system til en kunde, tilpasse systemet til virksomheden, uddanne og vedligeholde. I andre tilfælde fungerer jeg som interrimprojektleder eller som sparringspartner. Mine typiske systemer er Microsofts Dynamics serie C5 eller Ax samt gode gamle XAL.

Endvidere arbejder jeg med bestyrelser.

Politik

I denne tråd vil jeg tillade mig at kommentere på den aktuelle politiske situation.

Jeg er medlem af de konservative, ikke fordi jeg er specielt aktiv, men synes det er her mit politiske ståsted er.
Grundlæggende går jeg ind for familieværdier, at turde tage ansvar for både egen og adres situation, at sørge for de svage i samfundet herunder specielt de ældre samt sygehusvæsenet, at give unge mennesker muligheden for en uddannelse, at værne om de danske værdier og ikke mindst tage ansvar for sin egen situation med respekt for samfundet.